Mødehuset er den største bygning på Spejdercenter Holmen. Vi tilbyder 7 forskellige mødelokaler som kan rumme fra 4 til 80 personer.

Herunder kan du se en oversigt over alle lokaler, antal personer de kan rumme, lokalenavne og faciliteter. Du kan booke mødelokalerne her.

 

Antal personer Lokalenavn Placering   Faciliteter
 80  Salen  1. sal   Projektor, whiteboard og mulighed for             skypeopkobling
 20  Dragestuen  Stueplan  Smartsboard, whiteboard, projektor samt mulighed for skypeopkobling
 8  Eksperimentariet  Stueplan  Projektor og whiteboard
 8  Robert  1. sal  Whiteboard
 8  Olave  1. sal  Whiteboard
 6  Tænkeboksen  1. sal  Whiteboard
 4  Laboratoriet  Stueplan  Whiteboard
4 1909 Stueplan  

Køkken/kantine

Ved alle bookinger af lokaler i mødehuset er der mulighed for at benytte sig af køkkenet i stueetagen, undtagen i tidsrummet mellem kl. 11.30 og 13 på hverdage, da personalet på Korpskontoret spiser frokost i dette tidsrum.

I køkkenet er der en stor kaffemaskine som er til fri afbenyttelse for vores gæster. Maskinen kan brygge op til 10 liter the eller kaffe ad gangen. Kaffe, the og sodavand kan tilkøbes ved bookingen. Man må indstille sig på at der kan være andre lejere medmindre man har lejet hele Mødehuset.

 

Toilet og bad

Der forefindes toiletter og bad på begge etager i Mødehuset, i stueetagen findes desuden et handicaptoilet.

 

Udendørsareal

Langs Mødehuset er et grønt areal med bænke og små frugttræer. Arealet er udstyret med en stor grill samt et mindre bålsted, som er tilgængeligt for lejere i Mødehuset.   

 

Andre mødelokaler

Foruden Mødehusets lokaler, kan du booke Pejsestuen, placeret på 1. sal i vores bygning der kaldes Sovehuset. Her kan være 40 personer. Lokalet egner sig ikke projektor, men der er opsat whiteboards. Der er adgang til køkken og toiletter i bygningen samt et grønt areal uden for bygningen.

 

Book dit mødelokale her.