Hos Spejdercenter Holmen kan du holde din næste store fest. I festsalen på vores 1. sal er der plads til 80 spisende gæster. Du kan læse om alle vores lokaler her.

Når du lejer salen til fest er følgende inklusiv:

  • Adgang til køkken (ikke et industrikøkken) herunder 2 køleskabe og en mindre fryser. Vi har service og bestik til 80 personer, men det er sammensat af forskellige stel. Der er til gengæld ens glas, både vand, rødvin og hvidvin til 80 personer.
  • Stole og borde (aflange) med plads til 80 personer
  • 4 toiletter og 2 bad
  • 2 rum på 1. sal med i alt 8 sovepladser (køjesenge).

Prisen for udlejning, fredag kl. 15:00 til søndag kl. 10:00, starter på 15.000 kr.

Ønsker du flere rum eller plads til mere overnatning, er der også mulighed for dette.

Vi lejer bl.a. ud til barnedåb, konfirmation, bryllup og fødselsdag, dog lejer vi ikke ud til ungdomsfester, dvs. værten skal være fyldt 25 år. Vi udlejer ikke til rusfester eller studenterfester. Vi forbeholder os altid retten til at takke nej til en forespørgsel.

I kalenderoversigten kan du se hvornår der er ledigt i kalenderen og sende din forespørgsel afsted.

Du er velkommen til at skrive til booking@korpskontoret.dk, hvis du har nogle spørgsmål.