Top banner

falke 8

 

Falke 1

 

Falke 2

FALKEFOREVISNING

 

I Spejdercenter Holmens gårdhave finder man et falkehus, hvor besøgende kan få den sjældne fornøjelse at se jagtfalke i en voliere. 

 

Siden den af Christian V oprettede Kgl. Falkonergård blev nedlagt i 1810 på Frederiksberg (deraf navnet på Falkonér Allé og de tre falke med hætter i byvåbnet) har hovedstaden ikke haft et "falkoneri", så oplevelsen er altså helt unik i København. Selv Zoologisk Have kan ikke byde på falke. 

 

Der er mulighed for at booke tid hos vores falkonér, Stefan, hvis man ønsker at høre nærmere om falkene, deres levevis, træning og den historiske baggrund for falkejagt. Ved en sådan præsentation vil man også opleve falkene blive grundtrænet på stedet. Pris: kr. 500,- uanset gruppens størrelse.

 

Hvis man ønsker at opleve falkene flyve frit, skal der ligeledes bookes tid hos falkonéren. Lokaliteten for en sådan opvisning er Amager Fælled. Pris: Voksne kr. 100,- Børn (4 - 12 år) - kr. 80,-. Bemærk at flyvesæsonen går fra september til april.

 

Begge arrangementers varighed er ca. 1 time. Der er mulighed for at booke alle ugedage inkl. lør- og søndag, blot senest med to dages forudbestilling.

 

Booking på tlf: 50 15 89 58.

 

Falke 4      Falke 5